Der var engang en sømand som skulle til søs
så traf han en pige og gav hende et kursus
i søkort fra Dragør til Hveen
Hun havde, det sa’e han, de yndigste øjne
nogen pige havde haft i en havn
han sagde min skat jeg ta’r dig min skat i min båd
og så sejler vi ud på en tørn,
vi gifter os straks og får masser af
solskin om bord, vi får måneskin om natten.
Flettede fingre i stjernedrys,
Sømænd de holder af solskin om bord
Men pigen sagde til sømanden hvor er du naiv,
jeg stoler slet ikke på dig og dit løfte
og så kaldte hun fluks på sin far,
og far’n kom far’ne og sagde
hvad bedriver min datter og sømanden her?
Hun er da for pokker vel ikke en
pige som gifter sig uden at få lov,
fordi så’n en sømand vil ha’ sig lidt
solskin om bord, måneskin om natten.
Flettede fingre i stjerne drys,
Sømænd de holder af solskin om bord
mellemspil
Men sømanden holdt li’så stædig på sit,
han ville sgu giftes i kjole og laksko
og høj hat og myrter og vest,
han lejed’ det hele og red på en
veksel for bryllup det er dyrt for en mand,
så sprang han med bankende hjerte i
stadsen og vejret var lig’som bestilt,
og sagnet fortæller at nu er de,
solskin om bord, måneskin om natten.
Flettede fingre i stjerne drys,
Sømænd de holder af solskin om bord
måneskin om natten
Flettede fingre i stjerne drys,
Sømænd de holder af solskin om bord
